Få foreningen på Facebook
Få en tryg start på foreningens tilstedeværelse på Facebook
Mange mindre foreninger er slet ikke synlige i lokalområdet. Typisk har de en hjemmeside og måske en Facebookgruppe, men de kommunikerer stort set kun til sig selv og sine egne medlemmer.
Hvis ikke man kender sådan en forening i forvejen, skal man være aktivt søgende på Google eller i kommunens foreningsregister. Herefter skal man tage mod til sig og skrive en e-mail til en kontaktperson, hvis man vil vide mere.
Målet med kurset er, at det skal være nemmere for potentielle medlemmer og andre i lokalområdet at opdage foreningen - og lære den at kende. Det kræver en aktiv Facebookside - evt. suppleret af Facebookbegivenheder for udvalgte aktiviteter.
Kurset så dagens lys, netop fordi Høje Taastrup Kommune var opmærksom på, at en række foreninger var fraværende både online og til diverse kommunale aktiviteter. Kurset er efterfølgende afholdt andre steder.
Kursusrække (2 x 3 timer)
Nedenstående punkter er et udgangspunkt. Det altoverskyggende fokus er at starte helt fra bunden og gå langsomt frem, så alle er med. Der er god tid til spørgsmål og at til prøve det selv. Tryghed i processen er vigtigere end at nå alle punkter.
Modul 1
- Introduktion til Facebook generelt
- Oprettelse af personlig profil for dem, der mangler
- Gennemgang af Facebooks elementer: Profiler, sider, grupper, begivenheder og nyhedsstrømme
- Oprettelse af Facebookside for foreningen
- Navigering på Facebook: Skift mellem profil og side. Find grupper og begivenheder
Deltagerne er nu godt i gang med Facebook, og de kan selv gå på opdagelse i universet.
Modul 2 (Evt. to uger senere)
- Lav opslag på Facebooksiden: Hvordan gør man? Hvad er værd at skrive om?
- Brug billeder til at fange folks opmærksomhed
- Opret Facebookbegivenheder for udvalgte aktiviteter i foreningen
- Hvad får Facebook til at vise opslag og begivenheder til flere mennesker?
- Del relevante opslag og begivenheder i lokale Facebookgrupper
Deltagerne kan nu begynde at drage deres egne erfaringer med markedsføring af deres foreninger.
Forespørgsel
Skriv til jakob@livetlykkes.dk med spørgsmål og evt. forslag til dato.
Pris: 10.000 kr.
Kursus med fysisk fremmøde:
- To kursusgange af 3 timer hver
- Op til 25 deltagere
- Lukket Facebookgruppe for deltagerne til erfaringsudveksling og hjælp fra ForeningsFIF op til tre måneder efter kurset
- Pris inkl. moms og transport.
Referencer
Kurset har været afholdt i flere kommuner. Spørg for en lokal og relevant reference.