Fantastiske fællesskaber

I et fællesskab er man fælles om at skabe noget. Det kræver en kultur, der giver plads til medlemmerne, deres ideer og initiativer. Gennemsigtighed, god intern kommunikation og mindre topstyring er nødvendige byggesten for at opnå det.

Den gennemsigtige forening

Her kan medlemmerne følge med i, hvad der sker i forhold til aktiviteter, projekter, ideer og drømme.

• Hvis ét medlem får en ide, kan et andet medlem bygge videre på den.
• Hvis nogle arbejder på et projekt, kan andre medlemmer byde ind med kompetencer, ideer og arbejdskraft.
• Hvis nogle planlægger en aktivitet, kan andre medlemmer udbygge aktiviteten.

Man kan ikke forvente, at alle medlemmer på den måde bidrager aktivt til fællesskabet, men man kan gøre det nemt og attraktivt for dem, der gerne vil. 

IKEA-effekten

Folk lægger en uforholdsmæssig høj værdi på produkter, de delvist selv har skabt. Det er kendt som IKEA-effekten, og det er næppe anderledes for medlemmerne i din forening.

I får pligtskyldige hjælpere, hvis I planlægger det hele i detaljer, og bagefter render rundt og prikker til medlemmerne for at få dem til at hjælpe på dagen.

I får innovative medarrangører, hvis I gør planlægningsprocessen synlig for medlemmerne og opfordrer dem til at byde ind med nye vinkler og smartere måder at gøre tingene på.

Uforpligtende fællesskaber

Mange taler meget om forpligtende fællesskaber, hvor foreningens medlemmer er forpligtet til at bidrage. Nogle af de stærkeste fællesskaber, jeg har set, hørt om eller oplevet, har derimod været helt uforpligtende.

Her bidrager man, når man har tid og lyst. Og det har man, for man får selv en masse ud af det. Man gør det faktisk (ubevidst) for sin egen skyld - og ikke af pligt.

Rekruttering på autopilot

Danmarks Idræts Forbund (DIF) har undersøgt, hvad top-100 idrætsforeninger med stabil medlemsvækst over en årrække havde gjort i forhold til rekruttering. Det typiske svar var "ingenting", og mange var knap nok bevidste om, at de var blevet så mange flere medlemmer.

Hvad pokker havde de så gjort? Mon ikke de havde fokus på at udvikle fantastiske fællesskaber? Mon ikke deres medlemmer følte, de var en del af foreningen - og ikke bare medlem af foreningen.

I Vejgaard fyrede de "den gamle mand"

Tidligere var det en enkelt mand, der varetog næsten alle opgaver i Vejgaards kvindefodboldafdeling. Nu er alle kvinder i klubben medlem af et udvalg. Nu er det deres klub - og ikke bare en klub, de er medlem af.

Hvilken indvirkning mon den ændring fik på medlemstallet? Svaret får du i videoen.