Loading...

Rekruttering for foreninger via sociale medier

Hvor nemt er det at lære jer at kende? Fang jeres potentielle medlemmers opmærksomhed, mens de sidder hjemme i sofaen. Inviter dem derefter til at deltage i jeres aktiviteter.

Når de kender jer, inden de melder sig ind, er der større chance for, at det ender med et medlemskab.

 

Indhold på kurset

Der er garanti for tips og tricks, der umiddelbart kan omsættes i praksis, og kurset er krydret med inspirerende cases fra forskellige idrætsgrene.

  • Hvorfor skal man have en Facebookside og ikke kun en Facebookgruppe?
  • Hvilken historier fra foreningen er værd at fortælle?
  • Hvordan når man ud til potentielle medlemmer, der ikke kender foreningen i forvejen?
  • Hvordan inddrager man flere medlemmer i at drive siden?
  • Hvorfor bør man lave aktiviteter for potentielle medlemmer?
  • Hvordan får man en Facebookbegivenhed til at virke som en PR-maskine?

Annoncering på Facebook kommer vi som udgangspunkt ikke til at snakke om på kurset. Mulighederne er rigtig store uden annoncering, og det er nok for langt de fleste.

 

Kursusform

På tre timer blander vi foredrag, cases fra forskellige idrætsgrene, workshops og vidensdeling mellem klubberne.

Efter kurset er jeg klar til at hjælpe jer videre, hvis der dukker nye spørgsmål op.

 

Målgruppe

Idrætsforeninger og andre fællesskaber med en Facebookside. Hvis ikke I har en Facebookside, anbefaler jeg, at I opretter en inden kurset. 

Kurset er relevante for bestyrelsen og kommunikationsudvalget - men også trænere og helt almindelig medlemmer med en interesse for at vise deres begejstring for klublivet og aktiviteterne. 

Det er en stor fordel at deltage flere fra samme forening, så man kommer hjem med samme forståelse for potentialet og mekanismerne.

Kurset har fokus på breddeidræt og rekruttering af nye medlemmer, der ikke nødvendigvis har prøvet idrætten tidligere.

Opret et nyt kursus?

Når jeg har én interesseret forening, et lokale og en dato, kan vi oprette kurset. Derefter finder vi nogle flere interesserede foreninger.

Udfyld formularen, så vender jeg hurtigt tilbage til dig.

Eller skriv til mig på jakob@livetlykkes.dk.

 

Pris pr. person

Tag initiativ til et kursus og læg lokale til. Sammen finder vi flere deltagere.

  • To gratis pladser til værtsforeningen
  • Ellers 400 kr. pr. person

Prisen er inkl. moms og transport. Kurset bliver gennemført ved mindst 10 deltagere.

Der skal dog være mindst en måned eller mindst 50 km mellem to ens kurser.

 

Pris pr. kursus

Få en fast pris på 5.000 kr. inkl. moms og transport.

Denne model er ofte benyttet af specialforbund, idrætsråd, kommuner, frivilligcentre og større flerstrengede idrætsforeninger.

Her er det jer, der står for at invitere relevante foreninger, og I opkræver et eventuelt deltagergebyr fra dem.

 

Inspiration

Danmark Cykle Union (DCU) arrangerede 5 kurser i maj 2019. En deltagerbetaling på 500 kr. fra hver af de 40 deltagende klubber gjorde det omkostningsneutralt for DCU.

 

Referencer

Kurset har givet mig bedre indblik i, hvordan man får tiltrukket nye potentielle medlemmer til klubben. 
Marianne Hansen, Bestyrelsesmedlem i Nakskov Tennisklub

Den gode nyhed er, at det faktisk slet ikke er svært. 
Sanna Bernhardt, Bestyrelsesmedlem i Sport Horsens

Præsentationen var logisk opbygget, forståelig og med humor.
Kirsten Hildebrandt, Formand for Peder Most Garden