Loading...

Gør det nemmere at blive medlem af foreningen

Er I synlige i dagligdagen og kommer jeres potentielle medlemmer i møde. Eller gemmer I jer i jeres Facebookgrupper og på jeres egen hjemmeside.

Konceptet her inkluderer fire moduler. Enkelte har behov for at starte på Modul 1, mens langt de fleste får størst udbytte af de efterfølgende moduler.

Kommuner, idrætsråd og forbund starter typisk med et kursus, der dækker både Modul 2 og Modul 3 og i mindre omfang berører de to resterende moduler. Det er relevant for langt de fleste foreninger i form af ny inspiration og forståelse samt diverse praktiske fif.

 

Modul 1: Gør det nemt at opdage foreningen

Foreningen opretter en Facebookside, hvorefter folk i lokalområdet får mulighed for at opdage foreningen uden selv at være opsøgende. 

Læs mere om Modul 1, der er tilgængelig som fysisk kursus sammen med Modul 2 - eller enkeltstående som webinar eller online kursus.

 

Modul 2: Gør det nemt at lære foreningen at kende

Foreningen viser aktiviteter, medlemmer og begejstring frem via opslag på Facebooksiden og husker at gøre det relevant og interessant for deres potentielle medlemmer.

En analyse på tværs af næsten 700 tennisklubber viste en tydelig sammenhæng mellem aktivitet på klubbernes Facebooksider og fremgang i deres medlemstal.

Læs mere om Modul 2, der er tilgængelig som fysisk kursus sammen med enten Modul 1 eller Modul 3 - eller enkeltstående som webinar.

 

Modul 3: Gør det nemt at prøve foreningens aktiviteter

Foreningen laver rekrutterende aktiviteter i form af åbent hus, åben træning eller lignende. Aktiviteterne markedsfører de med effektive Facebookbegivenheder, der med en rækkevidde på mindst 5.000 personer, gør foreningen ekstra synlig i lokalområdet.

Herlev Atletik fik 20 nye deltagere til en enkelt åben mandagstræning markedsført med en effektiv Facebookbegivenhed. Ni af dem meldte sig ind.

Læs mere om Modul 3, der er tilgængelig som fysisk kursus i kombination med Modul 2 eller alene i form af webinar, online kursus eller eksklusiv workshop kun for din forening. 

 

Modul 4: Gør det nemt at blive medlem af foreningen

Foreningen etablerer online tilmelding til sine rekrutterende aktiviteter og holder kontakten til potentielle medlemmer via nyhedsbreve. Og proceduren for indmeldelse via hjemmesiden bliver optimeret.

OK73 Gladsaxe fik vendt et faldende medlemstal til en jævn tilstrømning af nye medlemmer, efter at de på dem måde hægtede en krog i folk, der allerede havde prøvet deres aktiviteter.

Læs mere om Modul 4, der er tilgængelig som webinar eller eksklusiv workshop kun for din forening.

 

Planlagte kurser

Skal opdateres. Tjek Facebookbegivenheder indtil da, eller skriv til mig for at høre.

Der kan også være noget på vej, som ikke er offentliggjort endnu.

 

Opret nyt kursus

Priser er inkl. moms og transport.

Få to gratis pladser: Tag initiativet, sørg for lokalet og bryg kaffen. Vi opretter kurset og rekrutterer mindst 6 andre betalende deltagere (695 kr. hver).

Mange kommuner giver tilskud til kurser og uddannelse af foreningsledere.

Geografisk og tidsmæssig afstand til lignende kurser er påkrævet.

Fast pris op til 25 deltagere: Arranger et kursus for jeres foreninger og giv foreningslivet et generelt løft.

Det koster 5.000 kr. for kommuner, idrætsråd, specialforbund, flerstrengede idrætsforeninger og lignende.