Markedsfør Facebookbegivenheder
At oprette Facebookbegivenheden svarer til at lægge dansegulvet. Det er næppe nok til en fest, men det er et rigtig godt udgangspunkt. Desværre er det her, rigtig mange foreninger stopper.
Gratis tilbud: Kom med på køreteknisk anlæg i Facebookbegivenheder med en aktivitet i uge 1-5 i 2024 i samarbejde med Danmarks Indsamling. Det inkluderer konkret hjælp og coaching fra ForeningsFIF og adgang til flere dele af Danmarks Indsamlings kommunikationsmaskine.
En nyoprettet begivenhed er kedelig
En begivenhed, som ingen har svaret på, repræsenterer en kedelig aktivitet. Facebook viser den ikke til ret mange personer, så meget få personer opdager en nyoprettet Facebookbegivenhed.
De næste skridt er at få nogle til at svare på begivenheden. Om de svarer Deltager eller Interesseret har mindre betydning.
Når folk svarer på begivenheden, fortæller det Facebook, at aktiviteten er interessant. Det giver Facebook mulighed for at vise begivenheden til flere personer. Når man markedsfører en Facebookbegivenhed gælder det således om at få flest mulig til at svare på den.
Flere svar på begivenheden gør den mere interessant
Der er mange eksempler på, at flere svar på en begivenhed resulterer i flere deltagere på dagen. PR-hjulet viser hvordan det hænger sammen.
Det er i øvrigt med vilje, at jeg skriver markedsføre Facebookbegivenheden i stedet for markedsføre aktiviteten. På det her stadie er målet at få folk til at svare på begivenheden. Derfor skal al omtale af aktiviteten inkludere et link til begivenheden og en opfordring til at holde sig opdateret via Facebookbegivenheden.
Værktøjskassen
Det er en rigtig god ide at kortlægge sine interne og eksterne kommunikationskanaler og gruppere dem som herunder.
Det mest effektive er ofte de lokale Facebookgrupper, men det er ikke optimalt at start med byens borgere, der ikke kender foreningen i forvejen. Tænk Facebookbegivenheden som et dansegulv og inviterer folk i denne rækkefølge:
Få hjælp til dine Facebookbegivenheder
Tjek workshoppen Få flere deltagere, og tjek også gerne, om ikke din kommune giver tilskud til kurser indenfor foreningsudvikling og rekruttering.
Eller få et hurtigt kommunikationstjek.
Tilbage til: