Loading...

Markedsfør Facebookbegivenheder til byens borgere

Efter at have inviteret foreningens egne medlemmer og hangarounds er der kun alle de andre tilbage. Der bør nu være godt gang i dansegulvet, så der er nemt for for folk, der er nye og usikre, at gemme sig i mængden.

De første kategorier kan man roligt invitere i god tid. Hvis det er en større aktivitet som et motionsløb ville jeg også invitere alle andre i god tid. Hvis det derimod bare er en skovtur med orienterinsposter venter jeg derimod gerne til ugen op til. Min tanke er, at folk i det sidste tilfælde ofte tilvælger det for at undgå, at ungerne bruger hele weekenden foran skærmen. 

Herunder følger et idekatalog, hvor man kan plukke dem, der giver mening:

 

Personlige invitationer

Er du selv Facebookvenner med nogle, der kunne være interesseret? Brug knappen Inviter på Facebookbegivenheden (Husk at skifte til din egen profil først) og valg relevante venner.

Man skal ikke invitere alle til alt, så ender man med at have færre Facebookvenner. Men man kan sagtens udvælge nogle, som man oprigtigt mener, kunne være interesseret.

Alternativt kan man dele begivenheden og spørge, om der er andre, der vil med.

 

Invitationer fra Facebooksiden

På sammen måde kan Facebooksiden invitere op til 500 af sine følgere. 

Denne del kunne også have stået under invitation af hangarounds, da de allerede kender og følger foreningen.

 

Via samarbejdspartneres Facebooksider

Da vi oprettede Facebookbegivenheden, så vi feltet Medorganisatorer. Dengang lod vi det stå tomt, men nu er det på tide at vende tilbage til det.

Skriv navne på andre Facebooksider ind i feltet for at få adgang til deres følgere. Under medorganisatorer kan du læse mere om, hvordan det virker, og hvilke andre Facebooksider, du kan drage fordel af.

 

Del i lokale Facebookgrupper

Der er her, din begivenhed kan nå ud til rigtig mange mennesker. Det er også her, begivenhedens blikfang skal stå sin prøve, for dit opslag konkurrerer med billederne af alle kvarterets nuttede katte, som nogle tror er løbet hjemmefra. Og billeder af alle de cykler, der er efterladt et uventet sted. Og billeder af alle de hundelorte, der ikke er samlet op.

Man bør kunne få den mest intetsigende Facebookbegivenhed vist til mindst 5.000 personer, men det giver nok ikke ret mange ekstra deltagere.

Hvis man derimod har en sjov og lettilgængelig aktivitet kombineret med et rigtig godt blikfang, kan man herefter læne sig tilbage og se, at folk svarer på begivenheden, inviterer flere med og tagger folk, de kender. Man kan næsten hører, at PR-hjulet får mere og mere fart på.

Det foregår på helt samme måde, som da vi inviterede foreningens medlemmer ved at dele begivenheden ind i foreningens egne Facebookgruppe(r).

Nu skal vi dele begivenheden i andre lokale Facebookgrupper, og her skal vi gøre enkelte ekstra overvejelser.

Tilbage til: